
JURiB - Udvikling af juridiske kompetencer inden for bæredygtighed
JURiB understøtter en fælles kapacitetsopbygning og udvikling af juridiske kompetencer inden for bæredygtighed på tværs af alle danske, juridiske uddannelses- og forskningsmiljøer.
JURiB er det første, tværgående initiativ der helt grundlæggende samtænker forskning og uddannelse med en fælles ambition om at bidrage til udviklingen af et mere bæredygtig samfund.
JURiB har en bred tilgang til bæredygtighedsbegrebet som omfatter både miljø- og klimamæssige aspekter, social bæredygtighed og bæredygtige ledelsesformer. Bredden af begrebet indebærer ressourcemæssige udfordringer for både stater, offentlige institutioner og private aktører, og ikke mindst udfordringer i relation til den retlige konkretisering, der er helt afgørende for alle aktører.
Initiativet koordineres af Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Styregruppe og ledelsesgruppe
Arbejdet i JURiB ledes og koordineres af en styregruppe med én repræsentant fra hver af de seks deltagende institutioner.
- Vibe Ulfbeck (leder af styregruppen), Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
- Nina Dietz Legind, Juridisk Institut, Syddansk Universitet
- Ulla Steen, Juridiske Institut, Aalborg Universitet
- Ole Windahl Pedersen, Juridisk Institut, BSS - Aarhus Universitet
- Line Engbo Gissel, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
- Henrik Andersen, Department of Business Humanities and Law, Copenhagen Business School
Styregruppen hviler på et konstruktivt, ligeværdigt og frugtbart samarbejde med fokus på initiativets faglige del.
Derudover er der tilknyttet en ledelsesgruppe, ligeledes med repræsentanter fra alle deltagende institutioner for at sikre lokal, ledelsesmæssig forankring, både i forhold til forskning og uddannelserne.
I forhold til rådgivning og sparring om retning og udfordringer, tilknyttes et Scientific Advisory Board bestående af juridiske eksperter fra de nordiske lande.
Kontakt
Leder af JURiB’s styregruppe:
Administrativ kontakt:
Projekter
JURiB skydes i gang med tre konkrete projekter, der omfatter både uddannelses- og forskningsområdet. Projekterne undersøger de retlige implikationer af bæredygtighedsdagsordenen fra henholdsvis et virksomhedsperspektiv, et offentligretligt perspektiv og et internationalt perspektiv. De er kort præsenteret nedenfor.
Projekt 1: Bæredygtige forsyningskæder i lyset af kontrakter og ansvar
Tematisk område: Privatretlige perspektiver af bæredygtighed
Koordineret af: Professor Vibe Ulfbeck, Københavns Universitet
Projekt 1 undersøger hvordan private virksomheder bedst kan overholde et nyt EU-direktiv med fokus på virksomheders bæredygtige due diligence (Corporate Sustainability Due Diligence Directive - CSDDD).
CSDDD gør det obligatorisk for store virksomheder aktivt og ansvarligt at forholde sig til bæredygtighed i forhold til deres påvirkning af mennesker og miljø.
Projekt 2: Bæredygtighedshensyn i forvaltningsafgørelser i den offentlige sektor
Tematisk område: Bæredygtighedshensyn i offentligretligt regi
Koordineret af: Lektor Ulla Steen, Aalborg Universitet
Projekt 2 fokuserer på hvordan offentlige myndigheder tager hensyn til bæredygtighed, når de træffer beslutninger inden for henholdsvis det miljø-, social- og sundhedsretlige område. Hvor miljøretten handler om at beskytte og bruge naturens ressourcer på en ansvarlig måde, har social- og sundhedsretten fokus på borgeres rettigheder og pligter. Projektet undersøger derfor også forskellig tolkning og brug af bæredygtighed, og hvordan det retligt balanceres.
Projekt 3: Verdens Handelsorganisations (World Trade Organisation – WTO) regulering af miljømæssig bæredygtighed og grønne handelsbarrierer
Tematisk område: Bæredygtighed på globalt og EU-niveau
Koordineret af: Lektor Henrik Andersen, Copenhagen Business School
Projekt 3 undersøger, hvordan nationalt besluttede grønne handelsbarrierer og miljøafgifter spiller sammen med WTO-retten og hvordan lande fortolker bæredygtighed forskelligt. Danmark konkurrerer globalt med producenter, der har lavere bæredygtighedsstandarder. For at beskytte vores egne industrier tages grønne handelsbarrierer som f.eks. importrestriktioner og miljøafgifter. Disse tiltag skal dog overholde WTO’s regler. Regler, som støtter bæredygtig udvikling, men desværre er uklare.