17. august 2026

Kan danske virksomheder holdes ansvarlige for fremtidige klimaskader?

Det spørgsmål satte nyuddannede jurist Frida Ræbild Grunnet sig for at undersøge i sit speciale. Med inspiration fra en opsigtsvækkende tysk klimasag har hun undersøgt, om virksomheder i Danmark kan pålægges at betale for at forebygge klimaskader, som deres udledninger bidrager til.

Arbejdet førte hende på tværs af en række juridiske discipliner og ind i et felt, hvor klimaforandringer udfordrer eksisterende retlige rammer, og hvor mange spørgsmål stadig mangler klare svar.

Et åbent spørgsmål i dansk ret

Inspirationen til specialet kom fra en tysk klimasag, hvor en peruviansk bonde forsøgte at holde et tysk energiselskab ansvarligt for de klimaforandringer, som truede hans ejendom. Selvom sagen i 2025 blev afvist, pegede dommen på, at klimarelaterede erstatningskrav under de rette omstændigheder kan være juridisk mulige.

Det fik Frida til at sætte spørgsmålstegn ved, om dansk ret indeholder regler, der kan bruges til at rejse klimarelaterede erstatningskrav mod danske virksomheder med store CO₂-udledninger. Hendes analyse viser, at dansk ret ikke indeholder et direkte retsgrundlag svarende til det, den tyske sag bygger på.

Klimaretlige spørgsmål går på tværs af retsområder

Interessen for klima og bæredygtighed har fulgt Frida gennem studiet. Blandt andet tog hun et kursus i international miljøret under et udvekslingsophold i Singapore, og da hun blev præsenteret for den tyske sag under et kursus hos tænketanken Justitia, så hun muligheden for at undersøge et område, som endnu ikke var belyst i en dansk kontekst.

Det viste sig hurtigt, at spørgsmålet ikke kunne besvares inden for ét enkelt retsområde.

"Jeg troede egentlig, at jeg skulle skrive et speciale i erstatningsret. Men pludselig sad jeg med naboret, miljøret, ejendomsret og en række andre områder. Jeg blev overrasket over, hvor mange steder jeg var nødt til at lede."

Analysen viser tydeligt, hvordan klimaforandringer udfordrer traditionelle juridiske kategorier og kræver, at jurister tænker på tværs af retsområder.

At arbejde med et juridisk område uden klare svar

Manglen på klare regler og tidligere forskning blev både den største udfordring og noget af det mest spændende ved arbejdet. Frida måtte arbejde med retskilder, som aldrig var skrevet med klimaforandringer i tankerne.

"Der er ikke nogen klimaskadeerstatningslov, man bare kan slå op i. Jeg var nødt til at undersøge, om eksisterende regler kunne tolkes på nye måder."

Det tværgående arbejde lærte hende at håndtere komplekse problemstillinger og drage egne konklusioner.

"Det har været rigtig motiverende at arbejde med sit eget projekt og skabe noget selv. Og så var det en rigtig god afslutning på studiet at forsvare noget, som var helt mine egne ord og egne konklusioner. Det har været svært, men også enormt spændende."

Selvom Frida endnu ikke ved præcis, hvilken retning karrieren skal tage, har specialet styrket hendes interesse for bæredygtighedsområdet. Samtidig har arbejdet vist hende, at bæredygtighed bliver relevant uanset, hvor hun ender. Den grønne omstilling påvirker allerede – eller vil på sigt påvirke – stort set alle lovgivningsområder og juridiske discipliner.

Er du nysgerrig på Fridas analyse og konklusioner, kan du læse hele specialet her.

Emner