Om initiativet
Bæredygtighed som et overordnet samfundsmål er en potentielt afgørende drivkraft for samfundsudviklingen. Denne udvikling giver anledning til en række juridiske udfordringer.
JURiB forener og styrker arbejdet med at håndtere disse udfordringer gennem samarbejdsprojekter inden for både uddannelse og forskning. Ambitionen er at sikre, at de retlige aspekter af omstillingen til bæredygtighed med tiden bliver bredt dækket både i undervisning og forskning på tværs af de seks deltagende institutioner: Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Copenhagen Business School.
Fremtidens jura kræver bæredygtighedsforståelse
Bæredygtighed spiller en fundamental rolle i samfundet, men er samtidig et komplekst og juridisk udfordrende område. Det skyldes blandt andet, at bæredygtighedsbegrebet er bredt, dynamisk og til tider præget af indbyrdes modstridende hensyn.
JURiB har en bred tilgang til bæredygtighedsbegrebet som omfatter både miljø- og klimamæssige aspekter, social og samfundsmæssige aspekter og bæredygtig governance på alle niveauer. Bredden af begrebet indebærer ressourcemæssige udfordringer for både stater, offentlige institutioner og private aktører, og ikke mindst udfordringer i relation til den retlige konkretisering, der er helt afgørende for alle aktører.
Bæredygtighedsdagsordenen er så grundlæggende i vores samfund, at den har (eller vil få) indvirkning på stort set alle lovgivningsområder og juridiske discipliner i større eller mindre grad. Det gælder ledelsesfunktioner i den offentlige og private sektor, hvor overordnede beslutninger, principper og politikker skal formuleres. Det får også betydning for advokater, rådgivere og sagsbehandlere, der opererer i funktioner, hvor implementeringen af bæredygtighedskrav finder sted. Det er altså vanskeligt at forestille sig en juridisk funktion i fremtiden, hvor bæredygtighed ikke spiller en rolle.
Begrænset fagudbud med bæredygtighedsfokus
Initiativets indledende kortlægning viser, at der kun udbydes få fag med fokus på bæredygtighed, og at fagudbuddet på nuværende tidspunkt ikke kan give nuværende og kommende jurastuderende de nødvendige kompetencer inden for retlig bæredygtighedstænkning.
På både bachelor- og kandidatuddannelserne er der således behov for en styrket indsats. Udover at udvikle nye fag inden for bæredygtighedsområdet er det nødvendigt at gentænke og videreudvikle eksisterende fag med fokus på at integrere bæredygtighedsaspekter.
For nutidens jurister og andre fagprofessionelle er udbuddet af efter- og videreuddannelse inden for bæredygtighedsområdet ligeledes begrænset. Der er derfor potentiale i at tilbyde dem efter- og videreuddannelse, der styrker deres bæredygtighedskompetencer.
Styrket samspil mellem forskning og uddannelse
Det indledende arbejde viser også, at der er en tydelig sammenhæng mellem uddannelse og forskning. For at kunne forbedre og udvikle undervisningstilbuddene inden for bæredygtighed, er det nødvendigt at styrke den retsvidenskabelige forskning, som skal danne grundlag for både fagudbud og undervisning.
Der findes allerede forskning med fokus på bæredygtighed inden for forskellige retlige områder, men der er behov for en bredere og mere omfattende indsats for at skabe et solidt grundlag for et relevant og tidssvarende fagudbud. Det gælder både fag med fokus på international og EU-ret samt fag med nationalt sigte – og både inden for offentligret og privatret. For at understøtte udviklingen af hele uddannelsesområdet er det derfor nødvendigt også at styrke den bagvedliggende forskning.
Forventet bidrag til forskning og uddannelse
Samarbejde og videndeling på tværs af Danmarks juridiske uddannelses- og forskningsmiljøer inden for bæredygtighedsområdet vil bidrage til:
- Et bredere og højt kvalificeret fagudbud på de danske jurauddannelser i relation til bæredygtighed,
- Bedre integration af bæredygtighedselementer i allerede eksisterende, juridiske fag,
- Forskningsmæssig kompetenceopbygning inden for bæredygtighed, der sikrer
- forskningsbaseret undervisning,
- fortsat udvikling af forskningskapaciteten inden for området (næste generation),
- juridisk forskning inden for bæredygtighed på højt, internationalt niveau.
Organisering
Organiseringen af initiativet er baseret på et tæt samarbejde mellem de deltagende institutioner og aktører, og sikrer en koordineret indsats på tværs af forskning, uddannelse og udvikling.
Initiativet koordineres af Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Arbejdet i JURiB ledes og koordineres af en styregruppe med én repræsentant fra hver af de seks deltagende institutioner.
- Professor Vibe Ulfbeck (leder af styregruppen), Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
- Professor Nina Dietz Legind, Juridisk Institut, Syddansk Universitet
- Lektor Ulla Steen, Juridiske Institut, Aalborg Universitet
- Professor Ole Windahl Pedersen, Juridisk Institut, BSS - Aarhus Universitet
- Lektor Line Engbo Gissel, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
- Lektor Henrik Andersen, Institut for Business Humaniora og Jura, Copenhagen Business School
Derudover er der tilknyttet en ledelsesgruppe med repræsentanter fra alle deltagende institutioner, som skal sikre lokal ledelsesforankring – både i forhold til forskning og uddannelserne.
Til rådgivning og sparring om projektets retning og udfordringer er der tilknyttet et Scientific Advisory Board bestående af juridiske eksperter fra de nordiske lande:
- Professor Beate Sjåfell (forperson), Institut for Privatret, Universitetet i Oslo, NO
- Professor Ole Kristian Fauchald, Institut for Offentlig ret, Universitetet i Oslo, NO
- Professor Eleonor Kristoffersson, Institut for adfærds-, samfunds- og retsvidenskab, Örebro Universitet, SE
- Professor Anna-Sara Lind, Juridisk Institut, Universitetet i Uppsala, SE
- Professor Emerita Lena Sissula-Tulokas, Det Juridiske Fakultet, Helsinki Universitet, FI
