Tematisk område: Bæredygtighed og virksomheder
PI: Professor Vibe Ulfbeck
Projekter og temaer
JURiB er skudt i gang med tre konkrete projekter, der dækker både uddannelse og forskning. Projekterne undersøger de retlige implikationer af bæredygtighedsdagsordenen fra henholdsvis et virksomhedsperspektiv, et offentligretligt perspektiv og et internationalt perspektiv.
Initiativet vil udmønte midler til nye projekter inden for de fem temaer og områder, der er beskrevet herunder. Første runde af opslag annonceres her på siden ultimo januar 2026.
Tematiske områder
I initiativets opstart er der blevet udpeget fem tematiske områder, som – set i et bæredygtighedsperspektiv – kan styrke og udvikle juridiske kompetencer på området.
Private virksomheder står over for store udfordringer i relation til den grønne omstilling, som kræver strategiske beslutninger om en mere bæredygtig udvikling. Det indebærer vurdering af mål og risici inden for klima, miljø, sociale forhold og ledelse. Samtidig skal virksomhederne overholde gældende lovgivning og ESG-rapporteringskrav samt sikre, at deres politikker implementeres i værdikæden gennem kontrakter og selskabsretlige styringsværktøjer. Bæredygtighedsdagsordenen stiller derfor høje krav om privatretlige og tilgrænsende kompetencer, bl.a. relevant inden for kontraktsret, erstatningsret, selskabsret, arbejdsret, markedsføringsret, forbrugerret og investorbeskyttelse.
Jurister i den offentlige sektor - på statsligt, regionalt og kommunalt niveau - skal kunne håndtere bæredygtighedsspørgsmål i mange forskellige sammenhænge. Det gælder konkret i forbindelse med byudvikling, men også mere generelt, når der skal træffes forvaltningsafgørelser og ved tilsynsvirksomhed, og det skal vurderes, om bæredygtighedshensyn kan eller skal inddrages. Det gælder også ved indgåelse af offentlige kontrakter, hvor udbudsretlige begrænsninger for inddragelse af bæredygtighedshensyn kan spille ind. Der er således behov for at undersøge, om bæredygtighed kan udgøre legitime kriterier inden for et eller flere områder, og om bæredygtighedsovervejelser lovligt kan inddrages, også hvor dette ikke allerede er angivet i lovgivningen. Det stiller krav til udviklingen af bl.a. forvaltningsretlige, kommunalretlige, socialretlige, miljøretlige og udbudsretlige kompetencer.
Bæredygtighedskrav formuleres ofte på globalt eller EU-niveau – f.eks. gennem konventioner, direktiver og forordninger (’hard law’) eller internationale retningslinjer udviklet i regi af FN, OECD eller ikke-statslige aktører (’soft law’). De supranationale regulatoriske tiltag indgår i et kompliceret samspil. Samtidig kan national bæredygtighedsregulering rejse spørgsmål om reguleringens overensstemmelse med internationale frihandelsprincipper og EU’s retlige grundprincipper om fri bevægelighed og konkurrence. Det kræver solide kompetencer inden for folkeret, menneskeret, EU-ret, handelsret og konkurrenceret for at forstå, hvordan disse tiltag påvirker national ret.
Bæredygtighedsdagsordenen kan påvirke vores forståelse af demokrati, som den kommer til udtryk i nationale forfatninger. Klimasøgsmål kan f.eks. udfordre grænsen mellem lovgivers og domstolenes rolle, og mellem ret og politik. Det tempo, som bæredygtighedsdagsordenen bevæger sig i, kan samtidig udfordre retssikkerhedsgarantier indbygget i klageadgang og høringsfrister. Dagsordenen rejser også procesretlige spørgsmål om ’acces to justice’, herunder søgsmålskompetence og retlig interesse, når nye typer af søgsmål indbringes af nye typer af sagsøgere. Forståelse af disse problemstillinger kræver indsigt i bl.a. forfatningsret, procesret og strafferet.
Bæredygtighed fremmes i høj grad gennem regulering, der sætter rammerne for borgeres, organisationers og virksomheders handlinger. Aktuelt er regelforenkling et gennemgående tema. Det er derfor vigtigt at analysere eksisterende regulering i forhold til konkrete bæredygtighedsmål og vurdere deres potentiale for at bidrage yderligere til en bæredygtig samfundsudvikling. Der er samtidig behov for velbegrundede retspolitiske forslag til tilpasninger eller mere substantielle ændringer af reguleringen. Sådanne undersøgelser er relevante på mange retsområder, herunder tæt regulerede områder som f.eks. skatte- og afgiftsområdet samt området for miljølovgivning, men også andre områder på nationalt og internationalt niveau.
